Ford GPW 1943
En lille historie om en GPW og dens lykkelige ejer - fortalt af Torben selv!
Jeg har tidligere været den lykkelige ejer af en Hotchkiss M201, den franske kopi af en Willys MB, som jeg var virkelig glad for.
HOTCHKISS M201
Dog havde jeg altid ønsket mig en rigtig krigsjeep. Altså jeepen der blev produceret under krigen fra 1940 – 1945. I øvrigt det eneste køretøj som med rette kan bære navnet jeep. Ingen andre køretøjer i verden kan bruge navnet med rette.
Med andre ord så betragtes alle andre køretøjer, der benytter navnet som værende snyd. Hvorfor det er sådan kommer her:
Skipper Skræk 1940
Det var faktisk det lille dyr, som i indklippede tegneseriestrip med Skipper Skræk ,der er navngiveren til køretøjet. Dyret gik hele tiden og sagde jeep, jeep. Da man i det amerikanske forsvar testede jeepen på Camp Holabird, Maryland, var der en sergent O´Brien som begyndte at benævne det meget lille og lette køretøj med de fantastiske køreegenskaber med kælenavnet ”jeep”.
Nogle
siger det er en naturlig måde på engelsk at udtale forkortelsen “GP”
som skulle stå for ”General Porpose”, altså et universalkøretøj.
Dette er en af jeepens mange sejlivede skrøner, som ikke er sand. For er
der noget det amerikanske forsvar aldrig har haft så er det et ”General
Porpose”, fordi alle køretøjer altid har haft en meget specifik
funktion.
En
juridisk kamp om varemærket “Jeep” med stort begyndelsesbogstav blev
efter krigen vundet af Willys-Overland.
I
eftertiden er navnet jeep i daglig brug blevet brugt og bliver brugt om
alle de køretøjer som har firehjulstræk. Dette er forkert og uden nogen
rigtighed for det er alene krigsjeepen Willys MB/Ford GPW som med rette
kan kaldes en jeep.
Nå men tilbage til min jeep. Pludselig dukkede muligheden op for at jeg kunne erhverve mig en rigtig jeep. Det viste sig at være en Ford GPW fra 1943, altså et rigtig historisk år for krigens gang. Her tænkes på både Afrika, Italien og Rusland.
Ford GPW 1943
Jeepen kommer fra Norge og været i det norske forsvars tjeneste indtil udfasningen, hvor den overgik til tjeneste i det norske Hjemmeværn. Det norske Hjemmeværn kan ikke umiddelbart sammenlignes med det danske. I Norge har man således pligtig tjeneste nogle perioder hen over året. Til de norske hjemmeværnere overdrager det norske forsvar mange af sine køretøjer. Med den forpligtigelse, at man stillede køretøjerne til rådighed for Hjemmeværnet.
Køretøjet blev efterfølgende hjemmeværnstejnesten ”privat” eje for 1000 Nkr, af en glad mand i det sydlige Norge. Her gjorde jeepen tjeneste i ca. 10 år, hvorefter den blev solgt videre til en kendt dansker. Af denne kendte dansker købte jeg jeepen med en i øvrigt fin Bantamtrailer i en samlet handel.
Jeg lavede en 4 års plan for renovering af køretøjerne herunder var selvfølgelig syn, toldfremstilling og nummerplader.
Lidt hurtigt så var der ingen problemer med at få jeepen gjort klar til syn, lidt af det almindelige med check af bremser, styretøj, lys, lygter osv. Altså ingen problemer.
Men med traileren begyndte der at opstå problemer. Tilsyneladende har man ikke tidligere synet en Bantamtrailer i Danmark. Gennem mange og lange omveje fik jeg det tilvejebragt det sådan, at jeg blev den retmæssige ejer af traileren, således at jeg også havde papir på at det var min trailer. Men bilinspektionen kan ikke syne et køretøj, som de ikke har i deres database. Så begyndte kampen med de myndigheder, som har med sådan nogle ting at gøre. Her tænkes på Politietaten og Told og Skat. Let på papiret, men svært i virkeligheden. Første problem var at overbevise dem om, at det var den omtalte trailer, næste var at forklare hvad en sådan trailer må bære, sidste var at få den anerkendt som en Bantamtrailer.
Her havde jeg adskillige brevvekslinger med Politietaten ved et kontor i København. Hver gang jeg fik afklaret et spørgsmål, så dukkede andre op. Umiddelbart troede de ikke altid på mine ord og dokumentationer, så derfor måtte jeg omkring Bilinspektionen for at få mine påstande verificerede. Bestille tid eller stille mig i kø. Prøveplader for at få traileren med og så videre. Det er jo nemt nok.
Endelig kunne Politietagen ikke finde på flere spørgsmål, måske kan det være at jeg i virkeligheden kørte dem træt, i hvert fald så modtog jeg endeligt et brev, hvori de erkendte at jeg havde lov til at fremstille min Bantamtrailer for Bilinspektioner for udstedelse af nummerplader. Og dermed kunne det samlede vogntog endelig blive synet.
Jeg havde tidligt bestemt, at jeg ville have historiske nummerplader, altså de gamle sorte emalje plader, da jeg syntes de ser mest rigtig ud på køretøjerne af denne alder.
Endeligt syn og ingen problemer begge, jeep og trailer, gik igennem uden problemer.
Citat af synsmanden: Hvad pokker har sådan en gammel vogn virkelig bremser på forhjulene!
Jeg havde taget beslutning om, at køretøjerne skulle på plader så hurtigt som muligt. 4 års planen bestod af at det første år skulle være et køre år, hvor det gik ud på at få så mange kilometer i hjulene som muligt, altså have det sjovt. Ud og opleve verden sammen med bilen og traileren, få nogle oplevelser sammen med diverse bekendtskaber, ud for at opleve hvordan sådan en prægtig gammel maskine kan arbejde.
Året gik med mange gode sommer oplevelser med og uden tag, men sørme også mange gode køreture i den frostklare vinterdag, super. Vinteren er mange gange den bedste tid at køre. Hvem syntes ikke det er sjovt, at køre rundt i den høje sne i et terræn helt uden trafik andet end dig selv?
For mig er det bare det bedste.
Herefter brugte jeg den næste vinter på en renovering af traileren med nyt ledningsanlæg total fjernelse af den gamle maling, lapning af diverse små huller i metallet, lidt udretning af små buler for at slutte med en ny gang maling, selvfølgelig i en fuldmat olivengrøn.
Så gik den vinter. Herefter en god køresæson og pludselig var der en ny vinter og 3. del af planen kunne sættes i gang. En renovering af alt det som er foran instrumentpanelet på jeepen. Ingen problemer. Alt gammelt maling blev fjernet, nyt ledningsnet, rengøring og derefter en opmaling af alle stumperne, i naturligvis de rigtige Ford farver. Og pludselig var den vinter overstået og vognen kom på gaden igen. Nu var den knap så pæn eller grim længere med hver sin halvdel, den ene renoveret og den anden ikke. Men det var jo altså kun sommeren over den skulle køre før 4. etape i renoveringen skulle i gang.
Sidste del af projektet var derfor en færdiggørelse af resten af karossen bagud. Med nøjagtig den samme rytme, at alt blev skilt ad, alt gammel maling fjernet, nyt ledningsnet, selvfølgelig i korrekte farvekodede ledninger, ingen gummikabler her, ny maling og endelig det bedste at få alle delene samlet. Hold da helt op hvor var jeepen flot.
Dog manglede der noget væsentligt. Nemlig de identifikationsbogstaver og tal som står rundt omkring på en krigsbil. Men hvor får man fat i sådan nogle. Der er mulighed for at købe nogle diverse steder på nettet, nogle i lidt underlødig kvalitet. Det vigtigste for mig var at de var historisk korrekte, altså at skriften var den skrift som man brugte i 1943 på amerikanske militærkøretøjer. Jeg ville ikke have en af de der nymodens skrifttyper på min vogn, ingen stencil typer. Men males på, det skulle de.
Jeg afsøgte alle for mig kendte muligheder i eftersøgningen af en skrifttype til pc´en, så jeg selv kunne skrive teksterne. Jeg har forsøgt og fået svar fra ca. 50 forskellige hjemmesider fra køretøjsforeninger og klubber, ja kort sagt alle de steder hvor min fantasi rakte, stort set over hele verden. Men ingen kunne hjælpe. Så var gode råd dyre. Jeg havde skaffet mig den bog i hvilke man kan finde de skrifttyper som blev brugt i 1943, en eller anden TM og nogle tal. Jeg havde efterhånden fundet en stenciltype efter at have afsøgt og hentet ca. 2000 forskellige skrifttyper på nettet. Men jeg var ikke helt tilfreds endnu. Hvorfor gå på kompromis med den detalje, når jeg ikke ville gå på kompromis med andre detaljer på vognen. Således benytter jeg naturligvis kun originale 2. verdenskrigs reservedele på min jeep.
Altså blev jeg indhentet af min egen stædighed og ville have den originale skrifttype på vognen.
Der var ingen vej uden om. Jeg måtte til at lave min egen font til pc brug. Jeg fik skaffet et program til at lave Tru Type skrifttyper, dem som benyttes på en pc. Så var det egentlig bare at lære sig det program og efter en måned eller to, så begyndte der at komme noget frem som kunne bruges.
Jeg var endelig i stand til selv at skrive den rigtig skrifttype, hvor var jeg glad.
Med en skrifttype og en folioskære, der er pc styret så var det altså ikke noget problem at få lavet en maler skabelon, som jeg kunne benytte til staffering af mine køretøjer.
Stjernerne i de rigtige størrelser blev ligeledes lavet som en pc tegning i et program, som kan sådan noget og vupti, så var der et antal malerskabeloner med stjerne på.
Men hvad skal barnet så hedde? Nu blev det rigtig svært. For når man ikke kan finde de originale numrene på siden af kølerhjelmen, så er det umuligt at give den rigtige historie om køretøjet. Altså med andre ord, hvis ikke man har de originale numre, så er det en opdigtet historie om køretøjet.
Men tilbage til navngivningen. Jeg forsøgte via diverse hjemmesider fra Amerika om mit stelnummer om det var muligt at få skabt en oprindelig historie for min jeep. Selvfølgelig får man en masse rigtig gode oplysninger fra sådanne sider, men ingen kunne hjælpe. Jeg havde fat i den Amerikanske ambassade og fik en utrolig stor hjælp. Her snakkede jeg med militærattachéen, en eller anden amerikansk major. Han undersøgte muligheden i det amerikanske forsvarsministerium sikkert fordi han selv syntes det var sjovt. Men han måtte desværre meddele, at man ikke gemte den type af oplysninger.
Så altså jeg måtte i gang med at finde på en historie til mit køretøj.
Jeg trævlede alle de bøger igennem som jeg har stående, for at finde et køretøj som jeg kunne lide. Det skulle være fra en enhed der havde kæmpet i Europa, en enhed som ikke var kendt. Jeg syntes det er køretøjer nok fra 82. og 101. Airborne Division. Det er ofte umådelig svært at finde et billede, altså originalt, hvor man kan se hele identifikationen af køretøjet på. Ofte er billederne censurerede med en sort streg over identifikationen.
Men endelig var mine krav opfyldt på et rigtig flot og aktivt billede.
Hvem pokker har egentlig hørt om en enhed under 1. Army der hedder 629 TD, T for ”tank” og D for ”destroyer”.
Nettet er et godt redskab til at skabe kontakt mellem originaler. Jeg søgte en del for at finde oplysninger om 629 TD Bataljon. Jeg var heldig at komme i kontakt med en 85 årig amerikaner som havde gjort tjeneste i 629 TD Bataljon. Jeg har således fået hans biografi tilsendt og han har, må man vist nok sige, prøvet en del under krigen. Han gjorde tjeneste i en M10 kampvogn under hele krigen og endte som delingsfører for en sådan enhed.
Jeg har dedikeret min jeep til ham specielt og enheden i særdeleshed.
Nogle brave gutter som gjorde en brav og heroisk indsats her i Europa for, at vi alle kan leve det frie liv som vi gør. Mange tak til jer i 629 TD og alle andre enheder fra de Allierede styrker under 2. verdenskrig.
Som sagt så gjort, hele vognen blev stafferet med markeringerne. Jeg havde den originale vogn som ingen kendte, lige som jeg gerne ville have det.
Jeg har malet et par hjelme som ligger i jeepen med det rigtige symbol malet på hjelmene.
Fået fremskaffet et af de stofmærker som TD enhederne kørte med på jakkeærmet og påsyet det på min amerikanske uniform. Jeg var klar til diverse træf og fremvisninger ved diverse lejligheder, hvor man ønskede, at der var deltagelse af sådan nogle som har sådan nogle biler.
Men, men …………. tingene er ikke altid som man gerne vil have det!
1. Army, under General Bradley, havde Jing og Jang symbolet i lys grå og blå. Symbolet var malet på forsiden af stålhjelmene, ligeledes bar man det som et på syet skuldermærke. Det symboliserede sammenhængen mellem Syd- og Nordstaterne efter afslutningen på den Amerikanske borgerkrig.
TD enhederne i 1. Army bar dog deres specielle Tank Destroyer mærke på uniformen i stedet for Jing og Jang mærket.
Så kom der pludselig en film i biograferne med titlen ”Savning Privat Ryan” og den gode Ryan skulle findes af enheder fra 1. Army og som man ser mange steder i filmen, så blive symbolet vist både som skuldermærke men også som hjelmsymbol. Altså kom den lidt ukendte enhed ind på filmlæredet og pludselig var der en forbindelse, min jeep var trukket ud af anonymitetens beskyttelse og frem i rampelyset. Det var altså ikke meningen.
Men på den anden
side ….. filmen fortæller i hvert fald under hvilken gru krigen bliver
ført. Den fortæller også den historie som jeg i virkeligheden gerne
ville fortælle med bevarelsen af en jeep fra krigen, at de soldater som kæmpede
for vores frihed ofte betalte den ultimative pris, nemlig med deres liv.
Det var netop med den respekt for soldaterne jeg havde dedikeret
bevarelsen af min jeep til 629 TD.
Torben Gade, 18-01-05
