Norge - Pinsen 2005

"Norgestreff 2005 i Evje"

Bravo Mike var i Pinsen 2005 gæst ved Norgestræf 2005 som afholdtes i Evje nord for Kristiansand. Fra Nordjylland er det nemt at besøge vores norske venner ved at tage færgen fra Hirtshals til Kristiansand - især hurtigfærgen er meget bekvem, da det kun tager 2½ time. Som det ses på nedenstående billede er der flot i Norge og det er nemt at finde et sted og hygge sig med lidt medbragt kaffe - sådan set er det nemmere at finde en rasteplads end en benzinstation. Sådan helt apropos så er det lidt med Norge som med USA - alt er lidt "BIGGER" - se selv efter ved at føre musen ned på billedet!!  

Bravo Mike ankom sidst på eftermiddagen lørdag netop hvor en auktion over deltagerne medbragte dele skulle til at begynde. Det lykkedes at få buddet på en U.S. værktøjskasse til en 12,7 for en flad norsk halvtredser - som auktionarius kommenterede - "så går den til eksport". På billedet ses Kjell med mikrofonen. Af andre effekter kan nævnes magasiner til firling, Thompson maskinpistol, generatorer og div. beklædningsgenstande mv. 

Ikke overraskede var der mange flotte køretøjer på træffet - rygtet vil vide at der i løbet af weekenden var ca. 50-60 stykker forbi. På billedet ses en fin Buggie-Dodge med 12,7 maskinkanon og ruf. Det ses tydeligt at der er tale om en tidlig produktion af Dodgen, da det ikke er muligt at sidde op i førersiden.

Søndag eftermiddag var de fleste med på køretur ned til Vennesla, hvor der var mulighed for en køretur med den lokale veteranjernbane. Turen til Vennesla foregik på det gamle jernbanespor som blev nedlagt i 1960'erne - en meget flot tur, hvor det var muligt at opleve uberørt norsk natur.

Damplokomotivet var Norsk produceret fra 1901. På banen har der været 7 damplokomotiver og nogle motorvogne - af disse er der stadig 5 lokomotiver, hvoraf en del kan køre og resten er under restaurering. Er du i Norge - er veteranbanen et besøg værd og ikke mindst turen op over fjeldene med det prustende loko!!! 

Ingen god tur uden små skavanker - her ses træffets nok uheldigste køretøjer - Bravo Mikes Jeep og en norsk GMC. Jeepen mistede pusten (og toppakningen) GMC'en havde problemer med karburatoren og bremserne. Her står de så og udpønser andre narrestreger!! 

Heldigvis skete uheldet med toppakningen i Vennesla i nærheden af Rolf Larsen, hvor der var mulighed for overnatning, lån af værksted og en hurtig Volvo til at hente en ny pakning hos Per Esben i Kristiansand sent om natten. Kl. 9:30 næste dag blev tommetopnøglen sat på topstykket og kl. lidt efter 11:00 var der liv i bæstet igen - uheldet skyldtes sandsynligvis en defekt termostat. Anyway problemet blev løst og jeepen har kørt upåklageligt siden - tak til alle der hjalp!

Hmm jaja - når det går galt - så sker det med manér!! 5 cm. af pakningen er borte!!

Besøget i Norge endte med deltagelse i Norges nationaldag d. 17. maj. Det var en speciel oplevelse at køre med i den arrangerede parade som blev set af op i mod 10.000 (et skud på tasken) mennesker i Vennesla. Bemærk de flotte folkedragter som blev båret på dagen. Efter sigende skulle det være muligt at konstatere på dragten om der er tale om gifte kvinder eller ungmøer.......... smart ikke?

 

Se flere billeder fra træffet, jernbaneturen og nationaldagen her....

 

Hjem til Bravo Mike's forside